29. aug. 2014

Hr. Iversen i blå blazer


Jeg ved ikke, om det er grafittien på muren eller fotografen, der udløser det bidske blik i Michael C. G. Iversen, men han er i hvert fald en anelse mere stålsat i udtrykket end sædvanlig. Påklædningen er til gengæld overbærende og fremragende som hver gang, jeg ser ham, bestående af en velsiddende toradet blå blazer fra Dunhill, skjorte fra Turnbull & Asser, slips fra Hermès, lommetørklæde fra Grunwald, bukser i cavalry twill fra Cordings og ruskindssko i oxfordmodel fra Crockett & Jones. Jeg ser konfigurationen som et pong til Mads' ping for nogle uger siden.

Mødet gik i øvrigt på remedier til bogen. Hr. Iversen har ikke overraskende et imponerende arsenal af habengut på tobaksfronten, som jeg låner enkeltdele af til fotoskydning.

Det skal lige bemærkes, at fotoet er taget med telefonen. Derfor er farver og proportioner ikke helt i balance.

Foto: Stiljournalen ved Vesterport Station

28. aug. 2014

Høststatus - bog & besøg fra udlandet


Den gode nyhed, synes jeg selv, er, at jeg endelig er ved at få ekspederet bogen om klassisk herremode, jeg længe har villet skrive, og at jeg oplever, den tegner god ... Hvis det går som planlagt, er den klar til julehandlen.

I den forbindelse: Hvis du sidder inde med en knaphulsblomstholder eller en anden finurlighed fra den klassiske garderobe, der kunne fortjene en affotografering, så send mig en mail derom: stiljournalen@gmail.com. Husk dog, at det skal gå stærkt, for fotoarbejdet lukker snart ned.

Den trælse nyhed er, at min forhåbning om at bringe en skrædder herop i år i stil med arrangementet med skjortemager Carmen danser bort i horisonten. Jeg kan ganske enkelt ikke nå det. Sådan noget tager temmelig meget tid, har jeg fundet ud af, og den har jeg ikke i efteråret. Men jeg vil forfølge besøget i 2015.

Maleri: Den russiske forfatter Evgeny Chirikov, af Ivan Kulikov (1904)

23. aug. 2014

Om kaos i klassisk påklædning


Jeg har været ude at vrisse igen og kundgør 10 typiske fejl, der skaber kaos i en klassisk påklædning.

Læs om fejlene på min Børsen-blog her.

20. aug. 2014

Briller der passer - del 2 af 2


Husker du besøget hos Cold Heggem?


Det er efterhånden nogle måneder siden, vi var forbi brillemageren, der ”skræddersyr” briller af horn og træ. Jimmy Poulsen satte gang i det. Han har båret briller siden sin barndom for at regulere for nærsynethed. Nu ville han opgradere og afgav en bestilling hos den lille brillemager i Pistolstræde, dog først efter en hel del indledende samtale. Jimmy havde nogle ideer til briller, men han måtte bryde dem med brillemager Rasmus Cold, før de blev konkrete. De endte ved en model, der har fronter inspireret af Piet Heins superellipseform. Materialet er horn, som er presset, udskåret, formet og pudset af Rasmus Cold og frue.


Jeg forstod på Jimmy, at han er yderst tilfreds med resultatet. Brillerne sidder fremragende, og han kan lide fronternes form og de skiftende nuancer i hornstellet. Da han kom for at afhente dem, havde han først prøvet dem, og da de konstaterede, der måtte laves nogle små tilpasninger, blandt andet af længden af stængerne, foretog Rasmus Cold dem med det samme.


Jimmy var som altid velklædt til lejligheden, og jeg måtte tage nogle billeder af hele dresset. Det giver også en ide om, hvilken sammenhæng brillerne skal passe ind i. Som andet tilbehør og påklædning i det hele taget bør et par briller jo være en del af en helhed.

Foto: Stiljournalen

14. aug. 2014

Hugo Amskov - Skræddermester & Mestertilskærer


[Hugo Amskov]

"Vi havde en telefonlinje. Skræddermestre ringede ind fra Fyn og Jylland og fortalte målene på de svære kunder, der havde pukler, var skæve og så videre. Og så lavede far en papmand til dem," fortæller Torben Amskov.


[Torben Amskov]

Min jagt på herreskrædderiet i Danmark har bragt mig til Ballerup. Der bor Torben Amskov, en høj slank mand i 70'erne. Han begyndte i skrædderiet i 1955, da han var færdig med skolen. Først kom han i lære i det store skrædderi Holm Jørgensen på Strøget i 1955. Han fortsatte dog snart hos "en Olsen", da Holm Jørgensen efter tre måneder gik konkurs. Derpå tog han nål og tråd op hos sin farfar A. C. Amskov. Og da han døde i 1956, kom han i lære hos sin far, Hugo Amskov, hvor han blev udlært i 1958.

"Så blev jeg svend hos en mester i Ballerup, før jeg to måneder senere skulle springe soldat. Da jeg kom ud som sergent to år senere, begyndte jeg i konfektionsindustrien," fortæller Torben Amskov.

[A. C. Amskov i sort diplomat og gråstribede bukser, omkring år 1900]

Hans far, Hugo Amskov, fortsatte i herreskrædderiet til 1979. Det år - "eller muligvis i 1980" - gik han på pension, for så vidt han fortsatte i organisationsarbejde frem til sin død i 1991.

Det med at være mere end udøvende herreskrædder var en central del af Hugo Amskovs virke. Jeg begyndte at støde på hans navn for tre-fire år siden, da jeg søgte i det Det kgl. biblioteks arkiver på dansk litteratur om herreskrædderi. Navnet Hugo Amskov optrådte flere gange som forfatter eller redaktør af et værk.
  • Dansk Skrædderi i Tekst og Billeder.
  • 100 Fejl og Forandringer
  • Herretilskæring, Tilrettelagt efter Tilskæringssystemet fra Fagbladet "der Schneidermeister"
- lyder tre af titlerne på Hugo Amskovs bøger.

Den tyske forbindelse er ikke tilfældig. Hugo Amskovs mor var østriger, og han lærte tysk derhjemme. Det betød, han bedre end sine kolleger i Danmark kunne gå i dialog med tyske skræddermestre og -skoler, der producerede datidens mest avancerede tilskæringssystemer, og lære af dem.

Båndet til Tyskland bliver ikke mindre interessant, hvis man tænker på, at Hugo Amskovs mor var jøde. Hvordan kunne han som søn af en jødisk mor tilsyneladende ubesværet være i dialog med tyske kolleger i 1930'erne og 1940'erne?

Torben Amskov uddyber:

"Der var intet samarbejde med tyske skræddermestre under krigen, og hverken min farfar eller far rejste til Tyskland under krigen, og jeg kan tilføje, at min fars fætter Jens Jacob Rosenkilde, som var lærer på Sletten Skole oppe ved Helsingør, gav besked til min far, at hvis det blev nødvendigt, var det altid muligt at komme til Sverige. Men det blev ikke nødvendigt. Jeg ved ikke, hvornår min far var i Tyskland sidste gang før krigen, og kontakten blev først oprettet nogle år efter 1945."


[Hugo Amskov underviser i tilskæring]


[Bøger om tilskæring og skrædderi forfattet af Hugo Amskov baseret på tysk forlæg]


[A. C. Amskov (t.v) og ven på valsen på tærsklen til 1900-tallet]

Hugo Amskovs far, A. C. Amskov, der altså også var herreskrædder, holdt til på Øster Farimagsgade 8 på Østerbro i København. Fra 1932 blev sønnen Hugo medejer af skrædderiet, og de tog navnet A.C. Amskov & Søn.

Skræddermestrenes Forening, ikke Skrædderlauget, var deres organisatoriske omdrejningspunktet.

"Skrædderlauget var mere pomp og pragt," siger Torben Amskov, da jeg spørger ind til forskellen på de to organisationer.

A.C. Amskov var i mange år leder af Skræddermestrenes Forening, og siden blev sønnen Hugo Amskov det. Jeg ved ikke, hvornår Skræddermestrenes Forening nøjagtigt lukkede. Men deres blad gjorde det i 1970, og foreningen stoppede sikkert samme år eller året efter.


[Hugo Amskov modtager præmie ved skrædderdyst med svensken i 1956]


[Øster Farimagsgade 6 ved Sølvtorvet, hvor Hugo Amskov og hans far A. C. Amskov havde skrædderi efter først at holdt til i nummer 8. Tidspunktet er omkring 1932, da de gik i kompagniskab.]


[Øster Farimagsgade 6 i 2014]

Jeg cyklede forbi Øster Farimagsgade 6 nogle dage efter jeg havde besøgt Torben Amskov. Han havde vist mig et gammelt foto af hjørnebygningen ved Sølvtorvet (se ovenfor), hvor hans far og farfar havde holdt til, og var der mon nogle spor i dag? 

Bygningen rummer nu almindelige lejligheder på etagerne og domineres ellers af en forvokset cykelforretning i mezzaninen, der har klasket skilte og klistermærker op og lader graffitien blomstre. Men man ser, at bygning, facade og vinduer er de samme. Hoveddøren bærer slidt træskærerarbejde og er øjensynligt også den, der er på det gamle foto af bygningen. Den fine gamle trappe er dog væk.  

Hugo Amskovs jakkesæt er tillige væk. Jeg havde spurgt Torben Amskov, om han har en jakke eller et sæt i gemmeren, men der er ikke noget. Håndværk fra skræddermesteren og mestertilskærerens hånd er kun tilbage i ånden. 

Medmindre, naturligvis, der er gevinst på en bøjle i et privat klædeskab et sted eller i en genbrugsforretning. Lad endelig høre, hvis du finder et stykke skrædderi fra Hugo Amskov. 

Foto: Stiljournalen og Torben Amskov

Andre indlæg

Blog Widget by LinkWithin