29. marts 2015

Den svære jakke


Dem tager jeg.

Der var et par meter tilbage af det ternede salviegrønne vintagejakkestof, og jeg måtte have dem for mig selv. Jeg tænkte ikke dybere over anvendeligheden. Begæret stod i vej.

Da jakken var færdig, opstod problemet. Jakken skulle i funktion - men hvordan? Passende skjorte, slips og bukser var ikke sådan bare at trække ud af garderoben. Den grønne jakke var kræsen med selskabet.

Det er den stadig. Men jeg har fundet nogle legekammerater trods alt, fx lysegrå flannelsbukser, off-white skjorte og et fouleret gulorange uldslips.

Hin kombination kommer netop i aktion i dag, hvor skjortemager Carmen besøger landet nok engang.
 
Foto: Stiljournalen.

26. marts 2015

Hvis gommen er håbløst klædt

Citydress og jaket

Hvad gør man med sit eget tøj, hvis gommen er helt galt på den i kirken?

En læser var endt i den tvivlomme situation, at gommen insisterede på at gå op ad kirkegulvet i smoking, selvom den praksis som bekendt er en af de værste tøjskæverter, man kan begå. Læseren ville under ingen omstændigheder selv tage en smoking på i kirken, men var nu i tvivl, om han skulle trække i jaketten, det klassiske formelle bryllupstøj i kirken, eller et fint jakkesæt.

Klassiske toradede veste og slips til bryllupsjaketten

Jeg svarede:

"Hvis han virkelig insisterer på smokingen, kan du vælge to strategier:

1) Den rethaveriske og demonstrative og tage jaket på og vise omgivelserne, hvordan de egentlig burde have gjort.

2) Den tilpassende tilgang og tage marineblåt jakkesæt, hvid skjorte og sorte sko på."

Toradet og enradet smoking

Smokingen kan, som mange læsere af Stiljournalen også vil vide, problemfrit anvendes efter kirken til festen om aftenen. Der gives dårligt et bedre valg. Smokingen blander sig frit med kjolesættet (se nedenfor) og fine mørke jakkesæt. Dog spiller gommen en rolle i det lille teaterstykke. Gommen svinger takten. Hvis han nøjes med et jakkesæt, efter nu at have ført sig frem i kirken i smoking, ak, kan en gæst i smoking om aftenen synes demonstrativt klædt. Det kan han så også være fløjtende ligeglad med, men jakkesættet vil være den gnidningsfri løsning. Så larmer han ikke.  

Kjole & hvidt (kjolesæt)

Læs mere om bryllupstøj på Stiljournalen og festtøj i det hele taget i Den velklædte mand

Foto: Stiljournalen og Ede & Ravenscroft

22. marts 2015

Howdy


Ikke for alle, måske endda kun for få. Jeg husker modtagelsen, sidst jeg optrådte i jeans. Men jeg vil gerne insistere: Jeg synes, tweed og blå jeans kan noget sammen. Her er de to traditionsrige klædningsstykker i cowboystil kombineret med bandana og karolineternet rød skjorte.

Howdy.

Foto: Stiljournalen

18. marts 2015

Det lysegrå jakkesæt


Nogle mennesker har staturen med sig. Jakub, jurastuderende ved Københavns Universitet og student ved et advokatkontor i København, er en af dem. Høj, slank og bredskuldret kan han spankulere igennem byen og give glans til også almindelige klude. 


Men det vil være forkert at fokusere på hans medfødte fortrin og sige "han gælder ikke". For Jakub kan klæde sig. Snittet er snævert, men er ikke for stramt. Jakken har ordentlig længde, og dens skuldre lægger sig glat og harmonisk. Bukserne er smalle og korte, men klæber og stumper ikke. Den spredte skjorteflip passer til jakkens krave. Det foulerede rødlige Hermês-slips er bundet i en afbalanceret knude. Lommetørklædet i brystlommen skiller sig ud i lilla, men finder tilbage til slipset via samme lysstyrke. Den guldfarvede slipsenål (slipseklemmen) sidder nonchalant på sned og spejler mappens gørtlerier. Bukserne holdes på plads med seler.


Det lysegrå jakkesæt bærer et fint rullende spidst revers. Der er også en vest til, fortalte Jakub. Men den var derhjemme. En anden detalje er billetlommen på jakkens højre side.

Jakkesættet er målkonfektioneret og delvis afstivet med vlieseline og delvis med hårdug. Det er syet af John Tailor, en rejsende forhandler fra Thailand, der kommer til Københavns Hotel Skt. Petri hver tredje måned. Prisen begynder ved 2.400 kr. for et todelt sæt ved brug af et basisstof, fortæller Jakub. Stof i de gode italienske og engelske kvaliteter lægger hurtigt et par tusinde kroner på. 

Ville jeg ændre noget på jakkesættet? Ikke meget. Lidt højere buksetalje, og lidt lavere jakkelukkepunkt, måske. 


Jakub kender reglementet og bærer en mørkebrun mappe, selv om skoene er sorte, fra Cole Haan, gennemsyede. Jeg ved, nogle af Stiljournalens purister vil vrisse over derbymodellen med åben snøre, men den fungerer fint med de ekstra detaljer, som jakkesættet har i form af spidst revers og billetlomme, synes jeg.


Jakub holder varmen i den i disse vintre udbredte kviltesyede jagtgrønne dynejakke (modellen her er fra Barbour) og et vinrødt kashmirhalstørklæde. Det er alt i alt temmelig godt gjort af Jakub, og jeg er nødt til at sige til Michael C. G. Iversen, advokaten, Mr X, hr. Barlyng og de andre modne sartorialister: I kan ikke hvile roligt i hængekøjen med jeres gin & tonic. De unge kommer, de vil have førstepladsen, og de kan tage den ...

Foto: Stiljournalen

15. marts 2015

Oplevelsen af elegance


Du kender sikkert situationen, hvor man møder eller får et glimt af en person - mand eller kvinde - der har flair for at klæde sig. Man løftes, fløjter for sig selv, beundrer i hemmelighed. Det kan også være en ven eller bekendt, der har tag om tøjet, "har god smag". Han eller hun drysser guld, når man mødes. 

Min stille efterglæde ved de oplevelser er, at tøjet beviseligt har betydning for vores velvære. Det er ikke den rene ligegyldighed. 

Det er dog ikke mig, der skal tale om påklædningens betydning. Det er Karl Ove Knausgård, den norske forfatter til det selvbiografiske værk Min kamp og min helt, hvis jeg havde sådan en. Dybt inde i bind 6 (der er seks bind i alt, i alt over 3000 sider), falder jeg over nedestående passage, der siger det hele dybere og mere nuanceret, end jeg selv formår. Christina er hans gode ven Geirs kone.

"Christina klædte sig altid smukt, ikke opsigtsvækkende, men usædvanlig smagfuldt. Mærkeligt var det ikke, hun var jo uddannet designer. Jeg så altid på hendes tøj når vi mødtes, og det fyldte mig med en slags behag, måske var det den gennemførte sikkerhed der gjorde det, hvordan alting var afstemt, men uden at det afstemte blev synligt, for det ville have været en demonstration af velklædthed, og hvordan de små detaljer som et tørklæde eller et bælte bragte det bedste frem i de andre dele, ligesom løftede det frem og op, mens de selv ligesom både var i fokus, for eksempel et kraftigt bæltespænde, og i baggrunden, eftersom det kraftige var med til at fremhæve det andet. Farver, snit, stof, mønstre. Alt var afstemt ud fra en sikkerhed der ikke kunne være andet end intuitiv. Det var noget hun kunne, og som hun ikke anstrengte sig for at skabe. Deri kunne hun noget næsten ingen kan, nemlig at udviske forskellene mellem det der var nyt, og det der var brugt, det der var dyrt, og det der var billigt, ved at se bort fra de egenskaber og se hvad tøjet eller tilbehøret var i sig selv. Mærker fandtes ikke; hvad slags mærke noget var, havde jeg aldrig tænkt på når det gjaldt hendes tøj. Af det jeg havde set, kunne jeg allerbedst lide en lysebrun læderjakke, der var noget ekstremt tiltalende ved den, uden at jeg vidste hvad det tiltalende bestod i. Hvad vakte den i mig? Vagt forbandt jeg den med halvfjerdserne, selvom der ikke var noget udpræget halvfjerdseragtigt ved den. Men måske mest at den var så varm i tonerne og snittet, men samtidig var der også noget aggressivt ved den, som der er ved læderjakker, og det var muligvis den kombination jeg fandt tiltalende. Store knapper. Feminin, men ikke på en kniplingsagtig måde. Elegant. Ja, det var ordet. Den jakke var elegant."

Min kamp, bd. 6, af Karl Over Knausgård (2012).


Foto: Cary Grant i smoking & Karl Ove Knausgård (af André Løyning)

Andre indlæg

Blog Widget by LinkWithin