1. okt. 2014

Petitgas - den gamle hatteforretning Købmagergade


Pe-tit-gas, dejligt navn, der ligger godt i munden, og ikke mindst en dejlig særegen butik ligesom Britannia, der er værd at præsentere. Petitgas – en hatteforretning - har handlet på matriklen på Købmagergade 6 i det indre København siden 23. april 1857, da den unge hattemager Francois Petitgas af fransk oprindelse slog dørene op første gang.



Francois Petitgas og familie logerede selv i ejendommen, og i butikkens baglokale havde de fabrik, hvor der en overgang arbejdede 40 mennesker. Da Francois Petitgas døde 88 år gammel i 1913, tog hans enke og datter over, før de solgte forretningen til Anton Rasmussen i 1924. Han kørte Petitgas ind til sin død i 1960. Derpå tjekkede hans søn Frode ind, og tjekkede først ud igen i 1981, da sønnen Steen tjekkede ind.



Kurt P. Jensen blev ansat i 1994 og bestyrede forretningen frem til 2000, hvorpå han købte den. Hans berømte kontante regimente varede til 1. januar 2013, da en ny ejer, Bernhard Tommerup, fik nøglerne til den gamle butik i Købmagergade.





Bernhard byder på alle de klassiske hatte fra skorsten over bowler og homburg til fedora, trilby og sportshuer (caps, sixpencer mv.), og vel at mærke serveret med entusiasme og viden.

Selvom man ikke har et hattehoved, kan det anbefales at stikke hovedet ind hos Petitgas. Der venter en tidsrejse og en god historie.


Kilde: Stiljournalen og Rundetaarn 

18. sep. 2014

Et sensommerdress


Graffitien er uden for øjesyn. Michael C. G. Iversen er glad igen.

Tøjet følger med. Denne gang er der mere spræl på paletten, hvad der naturligvis ikke gør stilen mindre klassisk.

Jakken er fra Peter Undén, bukserne i molskind, slipset fra Hermès og lommetørklædet i brystlommen fra Grunwald.

Foto: Stiljournalen, et sensommerdress

12. sep. 2014

De røde lædersko


Et par håndsyede sko efter mål fra skomager i Warszawa ankom. De var røde, syet af udsøgt italiensk læder. Planen var nu at mørkne dem lidt. Selvom den røde farver stod smuk, er den mig upraktisk. Afvigelsen må være mere diskret. 


Løsningen var sort skosværte. Den ville tage toppen. Det vidste jeg. Men ikke lige hvordan. Resultatet ser du her. Farven er nu blevet dyb og dæmpet, om end den stadig har et strejf af dandy.

Foto: Stiljournalen

7. sep. 2014

Britannia - en herretøjsbutik i virkeligheden


Internettet er en udmærket opfindelse. Men den fysiske verden har endnu sine forcer, for eksempel hvis man skal ekvipere sig. Diverse nuancer går tabt på nettet. Man fornemmer dårligt tekstilers tekstur, farverne kan snyde, og den nøjagtige størrelse af en beklædningsgenstand er svær at fastslå.

En af de få butikker i Danmark, der stadig leverer virkelighedens ekviperingsoplevelse inden for klassisk herremode, er Britannia i Hellerup. Jeg cykler jævnligt forbi og stoppede med kameraet den ene dag og talte med Marianne Moesgaard, datter til ejeren Niels Moesgaard, og hendes partner i butikken.


Marianne fortalte, at butikken har eksisteret siden 1904. Den blev deres, da hendes oldefar N. N. Moesgaard overtog den 1929.

N. N. Moesgaard var en entreprenant herreskrædder, der havde startet Københavns Tilskærer-Akademi i 1904, udarbejdet et tilskæringssystem, som blandt andet Peter Undén har arbejdet med, berettede Marianne Moesgaard, og som altså også opbyggede et fint herretøjsmagasin i Hellerup.

Britannia gik videre i familien i 1948, da N. N. Moesgaard døde, og i 1954 tog barnebarnet Niels Moesgaard, Mariannes far, over. Han havde i årene inden opholdt sig i Tyskland, England og Schweiz, hvor han havde uddannet sig inden for klæde- og handelsfagene.



Branchen har forandret sig meget siden dengang, kunne jeg forstå på Marianne. Produktionsformerne har ændret sig, og et land som Italien står anderledes stærkt i dag inden for klassisk beklædning. Så det engelske sortiment dominerer ikke længere. Nu er det en blanding af mestendels tysk, italiensk, engelsk og svensk.

Jeg måtte naturligvis spørge, hvad der er Britannias pejlemærker under nutidens vilkår, og Marianne forklarede, at de ønsker at holde fast i værdier som varer af kvalitet, vidende kundeservice og handel med varer fra firmaer, der er specialister i den pågældende varer. De sælger for eksempel skjorter fra skjortefabrikanterne Van Laack, Stenströms og Viyella - og ikke fra Ralph Lauren. Ligesådan med jakkesættene, der i hovedsagen kommer fra tyske Dressler, og undertøjet, der kommer Zimmerli. Nattøjet er ligeledes fra en specialist: Derek Rose. Tanken er naturligvis, at chancerne for kvalitet og vellykket design stiger, hvis man holder sig til et firma, der er bygget op om den pågældende varegruppe.

I den forbindelse fortalte Mariannes butikspartner en anekdote om, at Ralph Lauren havde sponseret det amerikanske landshold inden for udendørs sportsgren. Designet så umiddelbart imponerende og flot ud. Der var bare lige den hage, viste det sig, at regnjakkerne ikke var vandtætte. Det ville næppe have sket, hvis en rigtigt regntøjsproducent havde taget sig af opgaven.








Da jeg kiggede forbi Britannia, havde Marianne og butikspartner netop skiftet fra sommer til efterår i butikken. Fløjl, molskinds- og flannelsbukser (!) samt tweed hang nu på bøjlerne. Jeg må sige, det så fristende ud. Min garderobe bugner dog allerede i den kategori. Andre, der mangler, kunne måske få gevinst. Jeg er ikke bekendt med mange andre butikker i Danmark, hvor man finder et beslægtet genuint klassisk efterårs- og vintersortiment.





Læs, og se mere på Britannias hjemmeside.

Foto: Stiljournalen

29. aug. 2014

Hr. Iversen i blå blazer


Jeg ved ikke, om det er grafittien på muren eller fotografen, der udløser det bidske blik i Michael C. G. Iversen, men han er i hvert fald en anelse mere stålsat i udtrykket end sædvanlig. Påklædningen er til gengæld overbærende og fremragende som hver gang, jeg ser ham, bestående af en velsiddende toradet blå blazer fra Dunhill, skjorte fra Turnbull & Asser, slips fra Hermès, lommetørklæde fra Grunwald, bukser i cavalry twill fra Cordings og ruskindssko i oxfordmodel fra Crockett & Jones. Jeg ser konfigurationen som et pong til Mads' ping for nogle uger siden.

Mødet gik i øvrigt på remedier til bogen. Hr. Iversen har ikke overraskende et imponerende arsenal af habengut på tobaksfronten, som jeg låner enkeltdele af til fotoskydning.

Det skal lige bemærkes, at fotoet er taget med telefonen. Derfor er farver og proportioner ikke helt i balance.

Foto: Stiljournalen ved Vesterport Station

Andre indlæg

Blog Widget by LinkWithin