20. aug. 2014

Briller der passer - del 2 af 2


Husker du besøget hos Cold Heggem?


Det er efterhånden nogle måneder siden, vi var forbi brillemageren, der ”skræddersyr” briller af horn og træ. Jimmy Poulsen satte gang i det. Han har båret briller siden sin barndom for at regulere for nærsynethed. Nu ville han opgradere og afgav en bestilling hos den lille brillemager i Pistolstræde, dog først efter en hel del indledende samtale. Jimmy havde nogle ideer til briller, men han måtte bryde dem med brillemager Rasmus Cold, før de blev konkrete. De endte ved en model, der har fronter inspireret af Piet Heins superellipseform. Materialet er horn, som er presset, udskåret, formet og pudset af Rasmus Cold og frue.


Jeg forstod på Jimmy, at han er yderst tilfreds med resultatet. Brillerne sidder fremragende, og han kan lide fronternes form og de skiftende nuancer i hornstellet. Da han kom for at afhente dem, havde han først prøvet dem, og da de konstaterede, der måtte laves nogle små tilpasninger, blandt andet af længden af stængerne, foretog Rasmus Cold dem med det samme.


Jimmy var som altid velklædt til lejligheden, og jeg måtte tage nogle billeder af hele dresset. Det giver også en ide om, hvilken sammenhæng brillerne skal passe ind i. Som andet tilbehør og påklædning i det hele taget bør et par briller jo være en del af en helhed.

Foto: Stiljournalen

14. aug. 2014

Hugo Amskov - Skræddermester & Mestertilskærer


[Hugo Amskov]

"Vi havde en telefonlinje. Skræddermestre ringede ind fra Fyn og Jylland og fortalte målene på de svære kunder, der havde pukler, var skæve og så videre. Og så lavede far en papmand til dem," fortæller Torben Amskov.


[Torben Amskov]

Min jagt på herreskrædderiet i Danmark har bragt mig til Ballerup. Der bor Torben Amskov, en høj slank mand i 70'erne. Han begyndte i skrædderiet i 1955, da han var færdig med skolen. Først kom han i lære i det store skrædderi Holm Jørgensen på Strøget i 1955. Han fortsatte dog snart hos "en Olsen", da Holm Jørgensen efter tre måneder gik konkurs. Derpå tog han nål og tråd op hos sin farfar A. C. Amskov. Og da han døde i 1956, kom han i lære hos sin far, Hugo Amskov, hvor han blev udlært i 1958.

"Så blev jeg svend hos en mester i Ballerup, før jeg to måneder senere skulle springe soldat. Da jeg kom ud som sergent to år senere, begyndte jeg i konfektionsindustrien," fortæller Torben Amskov.

[A. C. Amskov i sort diplomat og gråstribede bukser, omkring år 1900]

Hans far, Hugo Amskov, fortsatte i herreskrædderiet til 1979. Det år - "eller muligvis i 1980" - gik han på pension, for så vidt han fortsatte i organisationsarbejde frem til sin død i 1991.

Det med at være mere end udøvende herreskrædder var en central del af Hugo Amskovs virke. Jeg begyndte at støde på hans navn for tre-fire år siden, da jeg søgte i det Det kgl. biblioteks arkiver på dansk litteratur om herreskrædderi. Navnet Hugo Amskov optrådte flere gange som forfatter eller redaktør af et værk.
  • Dansk Skrædderi i Tekst og Billeder.
  • 100 Fejl og Forandringer
  • Herretilskæring, Tilrettelagt efter Tilskæringssystemet fra Fagbladet "der Schneidermeister"
- lyder tre af titlerne på Hugo Amskovs bøger.

Den tyske forbindelse er ikke tilfældig. Hugo Amskovs mor var østriger, og han lærte tysk derhjemme. Det betød, han bedre end sine kolleger i Danmark kunne gå i dialog med tyske skræddermestre og -skoler, der producerede datidens mest avancerede tilskæringssystemer, og lære af dem.

Båndet til Tyskland bliver ikke mindre interessant, hvis man tænker på, at Hugo Amskovs mor var jøde. Hvordan kunne han som søn af en jødisk mor tilsyneladende ubesværet være i dialog med tyske kolleger i 1930'erne og 1940'erne?

Torben Amskov uddyber:

"Der var intet samarbejde med tyske skræddermestre under krigen, og hverken min farfar eller far rejste til Tyskland under krigen, og jeg kan tilføje, at min fars fætter Jens Jacob Rosenkilde, som var lærer på Sletten Skole oppe ved Helsingør, gav besked til min far, at hvis det blev nødvendigt, var det altid muligt at komme til Sverige. Men det blev ikke nødvendigt. Jeg ved ikke, hvornår min far var i Tyskland sidste gang før krigen, og kontakten blev først oprettet nogle år efter 1945."


[Hugo Amskov underviser i tilskæring]


[Bøger om tilskæring og skrædderi forfattet af Hugo Amskov baseret på tysk forlæg]


[A. C. Amskov (t.v) og ven på valsen på tærsklen til 1900-tallet]

Hugo Amskovs far, A. C. Amskov, der altså også var herreskrædder, holdt til på Øster Farimagsgade 8 på Østerbro i København. Fra 1932 blev sønnen Hugo medejer af skrædderiet, og de tog navnet A.C. Amskov & Søn.

Skræddermestrenes Forening, ikke Skrædderlauget, var deres organisatoriske omdrejningspunktet.

"Skrædderlauget var mere pomp og pragt," siger Torben Amskov, da jeg spørger ind til forskellen på de to organisationer.

A.C. Amskov var i mange år leder af Skræddermestrenes Forening, og siden blev sønnen Hugo Amskov det. Jeg ved ikke, hvornår Skræddermestrenes Forening nøjagtigt lukkede. Men deres blad gjorde det i 1970, og foreningen stoppede sikkert samme år eller året efter.


[Hugo Amskov modtager præmie ved skrædderdyst med svensken i 1956]


[Øster Farimagsgade 6 ved Sølvtorvet, hvor Hugo Amskov og hans far A. C. Amskov havde skrædderi efter først at holdt til i nummer 8. Tidspunktet er omkring 1932, da de gik i kompagniskab.]


[Øster Farimagsgade 6 i 2014]

Jeg cyklede forbi Øster Farimagsgade 6 nogle dage efter jeg havde besøgt Torben Amskov. Han havde vist mig et gammelt foto af hjørnebygningen ved Sølvtorvet (se ovenfor), hvor hans far og farfar havde holdt til, og var der mon nogle spor i dag? 

Bygningen rummer nu almindelige lejligheder på etagerne og domineres ellers af en forvokset cykelforretning i mezzaninen, der har klasket skilte og klistermærker op og lader graffitien blomstre. Men man ser, at bygning, facade og vinduer er de samme. Hoveddøren bærer slidt træskærerarbejde og er øjensynligt også den, der er på det gamle foto af bygningen. Den fine gamle trappe er dog væk.  

Hugo Amskovs jakkesæt er tillige væk. Jeg havde spurgt Torben Amskov, om han har en jakke eller et sæt i gemmeren, men der er ikke noget. Håndværk fra skræddermesteren og mestertilskærerens hånd er kun tilbage i ånden. 

Medmindre, naturligvis, der er gevinst på en bøjle i et privat klædeskab et sted eller i en genbrugsforretning. Lad endelig høre, hvis du finder et stykke skrædderi fra Hugo Amskov. 

Foto: Stiljournalen og Torben Amskov

8. aug. 2014

Fra kongeblå habit til blå blazer


Hvis man investerer i rober, der koster, gør det ikke noget, de faktisk kan bruges, er alsidige. Mr X er en mester på området, der kan tage usædvanlige jakkesæt og gøre dem gangbare.



Vi så det med sættene i hørlærred, og her viser han, hvordan hans kongeblå toradet mohairsæt fra Steven Hitchcock kan bringes i spil.


Farvenuancen ligner jo ved første øjekast en udfordring. Men jakken, der snedigt er blevet forsynet med lyse knapper, kan veksles til en sommerblazer og kombineres med både hvide bukser og et par lyse jeans, så man ikke er låst fast i et modigt og krævende mohairjakkesæt.


De mørkerøde monksko er fra John Lobb (Hermès, RTW), og de blå hyttesko i ruskind  med kvaster er Crockett & Jones. Skjorten øverst er fra Napoli Su Misura, og slipset er fra Hermès. Den ternede skjorte, han benytter med de lyse jeans, er fra Sean O'Flynn i London.

Foto: Stiljournalen

6. aug. 2014

Stryg ufikserede flipper og manchetter rigtigt


Der er den del skjorter, der udgår fra Camiceria Carmen i denne tid og sendes videre til Danmark. Det aktualiserer færdigheden at stryge skjorteflip og -manchetter, der ikke er afstivede med klæbemateriale, dvs. ikke er fikserede.

For Roberta og Carmela fikserer ikke deres flip og manchetter. De har mig bekendt slet ikke en fikseringspresse. I stedet indsætter de et stykke lærred som indlæg i flip og manchetter. Det er sådan, de fleste traditionelle skjorteskræddere gør i Italien og England. Skrædderimetoden giver nogle flipper og manchetter, der alt andet lige holder længere end dem på butiksskjorter. De begynder heller ikke at boble.

Til gengæld er de sværere at stryge. Man skal være omhyggelig for ikke at danne en fold ved sømmen i flippens kant. Når man først har prøvet det nogle gange, er det dog ikke videre kompliceret.

Tricket er at stryge fra flippens kant og ind mod midten hele flippen rundt, jf. illustrationen ovenfor. Jo tyndere stof, des sværere kan det være. Men igen: det kan lade sig gøre med en smule øvelse. Det, der gør operationen ekstra vanskelig, er, at flippens yderstof er en anelse større indlægget. Yderstoffet smyger sig først helt glat til indlægget og passer, idet man lukker flippen og derved udspænder det lille slip i yderstoffet.

Se en kort video fra Carmen her, der illustrerer, hvordan flippen endeligt føjer sig, når kraven knappes:



Illustration og video: Camiceria Carmen

3. aug. 2014

Kontrastflip- og manchetter


Modeindustrien finder med jævne mellemrum skjortenmodellen frem, der er kulørt, men har bevaret en hvid flip og hvide manchetter. Dur den til noget? Jeg er i tvivl. Stilen er jo egentlig en reminiscens af dengang, man benyttede skjorter med løse og meget stive manchetter og flip, det vil stort set sige før Første Verdenskrig. Da hine løsdele skulle gennemgå en hårdhændet behandling for at blive stive ..., nyttede det ikke, de var farvede, som resten af skjorten eventuelt var. Hvid var bedst.

Jeg tror dog, jeg lander på den konklusion, at hvid kontrastflip og -manchetter kan lade sig gøre i dag, hvis man faktisk bærer en skjorte med løs påsat flip. De bliver for fjollede på en almindelig skjorte med påsyet flip. Man kan muligvis argumentere for, at de også er tilladelige på en skjorte, der har fået skiftet flip og manchetter, fordi de var slidt. I de tilfælde vil jeg dog foretrække, at ny flip og manchetter sys af det oprindelige stof, selvom flip og manchetter så kommer til at syne en anelse friskere end resten af skjorten.

Foto: Stiljournalen i Italien

Andre indlæg

Blog Widget by LinkWithin