9. november 2014

Habitduel på Bogforum


Bogforum i Bella Center er ikke ligefrem habitternes avenue, men jeg mødte da nogle andre mænd, der var i den ærværdige dragt, deriblandt "den forkerte Madsen", Peter Lund Madsens lillebror, Anders Lund Madsen. Sig ikke, at habitten ikke giver plads til variation og et personligt udtryk. Du kan se et til foto af habitduellen på Stiljournalens Facebookside.


Ellers handlede det om at promovere bogen, da jeg var i Bella Center i fredags. Peter og jeg blev blandt andet interviewet på en stor scene på stedet, og vi hilste på folk i standen hos Vandkunsten, mit forlag. Derudover spankulerede jeg lidt rundt på stedet i min Volkmar Arnulf, mørkerøde sko og frynsede silkehalstørklæde - toppet med en selvsikker mine - og håbede at aktivere opmærksomhed her og der.


Mht. bogen, som mange har bestilt: Bogen er en uge forsinket. Der er faktisk kommet nogle partier hjem, men distributionsapparatet er først ordentligt på plads fra og med fredag den 14. november, som nu er den officielle udgivelsesdag. Jeg sender de bøger, jeg har fået tag i, her i uge 46. Alle, der nu har bestilt, skal gerne have modtaget en bog - eller flere, hvis de har bestilt flere - inden for 10 dage.

Husk Stiljournalens reception torsdag den 13. november kl. 15.30.

Foto: Stiljournalen

2 kommentarer:

  1. Anonym13.48

    Man får næsten lyst til at istemme "En lille nisse rejste...", og så bliver man nysgerrig, hvad redaktørens højde angår! FS

    SvarSlet
  2. Anonym15.17

    Denne habit ligner noget som salig Egon Krentz kunne have bestilt hos Deres mand i Potsdam

    MJ Svendsen

    SvarSlet

Moderation af kommentarer er slået til. Find din indre gentleman frem, og undlad hån, arrogance og personangreb, som kan være så fristende, hvis man sidder alene bag tasterne.