16. februar 2010

Skrædder Bay lægger saksen

Det er slut med skrædderi på Jagtvej nr. 19. Jakob Bay, der siden 2002 har drevet Skræddermester Bay på adressen, har solgt lokalerne til en ejendomsmægler pr. 1. marts og flytter til Sønderborg.

Dermed ender 74 års herreskrædderi på Jagtvej nr. 19. Det begyndte i 1936 med Børgesens Skrædderi og fortsatte i 1956 under skræddermester Carl Jacobsen, før Jakob Bay tog over i 2002.

Ifølge Jakob Bay har der været fornuftig omsætning i skrædderiet, selv i disse krisetider. Hans nye og billigere jakkesæt, hvor han konfektionerer jakkesættet med fliseline, er faldet i god jord, siden han introducerede dem sidste år. Men han har slæbt rundt på nogle store investeringer, der har krævet slid fra morgen til aften. Ikke let når man har kone og en lille datter derhjemme.

I Sønderborg venter et arbejde som lærer i herreskrædderi på EUC-SYD. Jakob Bay fortæller dog, at han vil fortsætte en lille skræddergesjæft, når han har tid, og sy habitter til gamle og nye kunder. Han vil forsøge at holde kontakten gennem en ny blog og engang imellem stige på DSB for at tage mod bestillinger i København.

6 kommentarer:

  1. Anonym15.48

    Good luck til skrædder Bay. Vides det hvad der sker med hans skjorter?

    SvarSlet
  2. Håber da han åbner et sted herovre. VIlle være godt med en ordentlig skrædder i det sydjydske.
    Hilsen Rune fra Esbjerg

    SvarSlet
  3. Min skjorteforretning bliver kørt videre af, Thor fra "Gisle og Thor". Han holder til i Enks gamle lokaler på Heinesgade 4, 2200
    Kontakt ham for mere info
    Tak for interessen

    Til Rune jeg vil som nævnt forsøge at presse lidt skrædderi ind en gang i mellem, du skal være velkommen til at kontakte mig så vil jeg sige til når jeg er på plads: bay.jakob@gmail.com
    Mvh. Bay

    SvarSlet
  4. Anonym09.38

    Oh ak og ve! Det er en beslutning jeg kun kan begræde!

    Mvh,
    Kaare

    SvarSlet
  5. Jakob12.28

    Snøft. :-(

    SvarSlet
  6. Potter22.26

    Det var rigtig ærgerligt. Tillykke med den nye stilling, Jakob.

    SvarSlet

Moderation af kommentarer er slået til. Find din indre gentleman frem, og undlad hån, arrogance og personangreb, som kan være så fristende, hvis man sidder alene bag tasterne.