19. maj 2011

En aften i Børsen


Et skræddersyet jakkesæt skulle indvies. Det er forarbejdet i sildebenmønstret 400 grams marineblåt klædestof, og det var som skabt til lejligheden: et aftenarrangement for Dansk Erhverv i Børsen-bygningen på Slotsholmen.


Lejligheden er jo vigtig. Selv den smukkeste dragt kan falde uheldigt ud, hvis den er malplaceret i tid og rum. Sidste gang vi fangede Peter Lund Madsen stod han fx i fuldt tweedornat uden for Café Sommersko, mens forårsolen bragede ned. Harmonien mellem dragt og situation manglede.



Men bedre i Børsen, rigtigt godt endda. Tietgen og alle de andre hedengangne finansfyrster, der hænger i ramme i Børsens smukke sale og rum, ville have påskønnet Peter Lund Madsens dragt. Den hvide skjorte, det hvide lommetørklæde i brystlommen og det konservative polkaprikkede slips var også velvalgte ledsagere - fundet hos Grunwald - True Style, ikke overraskende :-)



Brormand var også med, og jeg skal ikke kloge mig meget på hans klædedragt, for den er hensides de kategorier, jeg opererer med. Men det kaotisk-rablende præg passede på sin vis godt til ham og den rolle, som han udfoldede på scenen, ligesom Peter Lunds Madsens hyperklassiske klædning understøttede hans mere regelrette figur.



Foto: Stiljournalen

5 kommentarer:

  1. Den "pæne" Lund Madsen skal vist lige forbi spejlet og binde det slips en gang til. Samtidig bør han gøre noget ved skjorteflipperne- de er jo alt for runde!

    mvh

    SvarSlet
  2. Nu skal det hele ikke være så negativt, jeg syntes du ser skarp ud Peter. Godt matchet og perfekte omgivelser.
    Er sættet fra Peter Undén?

    /JimmyP

    SvarSlet
  3. Hej Jimmy

    Velkommen. Sættet er fra Peter Undén, ja.

    Hilsen
    Torsten

    SvarSlet
  4. Har nu fulgt med et stykke med tid men tak :o)

    Jeg syntes også nok det lignede Undéns slidser. Hvis man sammenligner billedet hvor Peter står med siden til, med reportagen om det grå jakkesæt fra Peter Undén, hvor jakkesættets ejer står på samme måde, ser man efter min udmyge mening et tydeligt slægtskab.

    Personligt er jeg nok mere til slidserne på Torstens sæt fra Wennervald uden at jeg kan sætte en præcis finger på forskellen.

    Sådan er det med detaljer :o)

    /JimmyP

    SvarSlet
  5. Det er godt spottet. Peter Undéns standardslidser er ikke helt så dybe som Bent Wennerwalds. Til gengæld er placerer PU dem længere fra hinanden end BW, hvad jeg godt kan lide. Derudover kunne PU måske lade den nederste del af ryggen falde mere frit fra taljen og ned.

    Torsten

    SvarSlet

Moderation af kommentarer er slået til. Find din indre gentleman frem, og undlad hån, arrogance og personangreb, som kan være så fristende, hvis man sidder alene bag tasterne.