4. august 2011

70/30 skræddersyet sommerskjorte



Der kom nok en kasse fra Italien. Den gemte på et par sommerskjorter. I sidste øjeblik må man sige.

Jeg trak fluks i den stribede. Den var jeg spændt på. Blandingen er 70/30 hørlærred og bomuld. Tanken var at få det bedste af begge stoffers egenskaber, både den sprøde hørlærreds kølnende effekt og lidt af bomuldens blide hånd og større krølleresistens.

Efter en dag i skjorten er jeg tilfreds med resultatet. Sprødt og blødt føles forenet på den helt rigtige måde.

Læg for resten mærke til skjortens skulder og brystparti. Det er sådan, en skjorte bør lægge sig: glat og jævnt. Jeg synes, jeg tit ser skjorter, der folder og strækkes skævt fra skulderen og ned over brystkassen. En af konfektionens trældomme.

Foto: Stiljournalen

9 kommentarer:

  1. Lækker skjorte med et godt "rul" på kraven.
    Med den stramme mode indenfor konfektion, ser man for mange alt for små button-down flipper.

    Vil du afsløre, hvem der har lavet den?

    Thomas

    SvarSlet
  2. Han har jo ingenting om halsen!!!
    :o)

    /Jimmy

    SvarSlet
  3. Anonym21.36

    "En af konfektionens trældomme." Samt ej at forglemme; brystlommen. Skjorten gør sig godt.

    mvh

    S. Bormann

    SvarSlet
  4. Anonym08.36

    Nydeligt!

    VH
    Kaare

    SvarSlet
  5. Anonym14.10

    Nydeligt stof. Er skjorten dog ikke lige lovlig vid i livet?

    /Nicolai

    SvarSlet
  6. Tak for kommentarer. Sommerferien må være ovre, eller også er det bare emnet, der appellerer mere?

    @ TNN: Skjorteskrædderen er indtil videre hemmelig :-)

    @ Nicolai: Skjorten har nok lidt mere vidde end de fleste ønsker, men når det gælder skjorter, særligt en sommerskjorte, hælder jeg mod "a generous cut", bla. fordi bomuld og hør ikke har ulds fleksibilitet.

    Bedste hilsner
    Torsten

    SvarSlet
  7. Anonym22.26

    Pæn skjorte, med godt rul på kraven.

    Ensemblet havde set bedre ud med et flettet bælte.

    Vh
    Danica

    SvarSlet
  8. Er det et Dahlman bælte?


    Venligst


    //Simon

    SvarSlet
  9. @ Danica: Jeg kan godt følge dig - et flettet bælte ville bestemt gå an.

    @ Simon: Jo, det er et af Dahlmans saumurhagebælter.

    SvarSlet

Moderation af kommentarer er slået til. Find din indre gentleman frem, og undlad hån, arrogance og personangreb, som kan være så fristende, hvis man sidder alene bag tasterne.