[Holger Perfort i klassisk kamgarnshabit, mørkeblåt polkaprikket slips og hvidt lommetørklæde i brystlommen foldet på trekroner-manér.]
[Erno Müller i flannelshabit, mørkerødt slips og hvidt lommetørklæde i brystlommen foldet firkantet.]
[Emil Hass Christensen i koksgråt jakkesæt, blåstribet slips og et hvidt lommetørklæde puffet ned i brystlommen]
[Bendt Rothe i enradet blå blazer og grå bukser]
[Bendt Rothe i en herligt mønstret tweedjakke]
Jeg endte på den nye hemmelige kanal, DR Kultur. Der viste de Strandvaskeren, som er et tv-spil fra 1978 af Leif Panduro. Jeg fik ikke set afsnittet til ende, men foruden Lotte Tarps veldrejede skikkelse nåede jeg at bide mærke i det tøj, de bar. Ikke hovedpersonen Jess Ingerslevs, der klæder sig i den værste socialrealisme fra 70'erne, men de mange modne herrers tøj. Det var sgu en fornøjelse. Se selv.
Foto: DR
Jeg synes specielt godt om Holger Perforts & Erno Müllers beklædning. Vi burde gå mere med vest, det giver altså bare en anden dimension.
SvarSlet/Luther
Rothes skraedder var Alfred Alm.
SvarSletCount Vronsky
Tak for oplysningen, Vronsky.
SvarSletTweedjakken, han bærer i tv-serien, er også uden tvivl skrædderi. Der er scener, hvor han går afsted i den, og hvor man ser, den er tilpasset hans statur, som kun skrædderi kan være. Og så er der også et klip, der en viser en skrå skuldersøm, en detalje, som normalt kun benyttes i skrædderi.
Alms karakteristiske snit kan ogsaa inspiceres paa Henning Moritzen og Bjorn Watt Boolsen i 'En By i Provinsen'.
SvarSletVronsky
Storartede oplysninger, Vronsky. Nye alen til legenden om herreskrædder Alfred Alm.
SvarSletVH Torsten