I et nyt indlæg på den blog, jeg fører på Børsens hjemmeside, eksemplificerer jeg det elegante jakkesæt med et foto af Jens Otto Krag fra 1964. Jakkesættet er tredelt og skræddersyet, muligvis af Alfred Alm, men det ved jeg ikke med sikkerhed. Måske er der nogen, der kan bidrage til opklaringen - måske er sættet fra udlandet? En læser, der også er hyppig kommentator på Stiljournalen under initialerne FBJ, har allerede set indlægget på Børsens hjemmeside og reageret med følgende anekdote:
"Da jeg intereresserer mig for biografier, så jeg lige for nysgerrigheds skyld efter i en lille en af slagsen: "Krag-som vi kendte ham" fra 1978. Her faldt jeg over følgende vidunderlige indslag (originale tegnsætning bibeholdt) af Rita Bryde, som Krag var i Firenze med i 70erne:
"En dag sagde han: Nu vil jeg sgu ikke se flere kirker i dag. Der skulle købes tøj, helst til nogen tids forbrug. Vi fandt byens bedste skrædder, som tog mål, og da det blev afsløret, at Signor Krag var dansk, fremdrog skrædderen med stolthed to fine fotografier af sine gamle kunder. Et par gode bekendte: Hans Tabor og Niels Matthiasen. Vi må forhindre, at han også fotograferer mig, sagde Jens. Det gik, som han håbede. Da habitten blev hentet efter nogle dages ekspresarbejde (og fire prøvninger), havde skrædderen glemt, at han egentlig skulle have tilkaldt en fotograf. Jens ville under alle forhold værne om sit privatliv. Han var vant til, at journalister og fotografer kunne spore ham til udlandet.""
Hvem er så Jens Otto Krags florentinske skrædder? Et bud kunne være Liverano & Liverano, men det kan nok Rita Bryde bedst svare på, hvis hun er i live og til at finde.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Moderation af kommentarer er slået til. Find din indre gentleman frem, og undlad hån, arrogance og personangreb, som kan være så fristende, hvis man sidder alene bag tasterne.