Der er al mulig grund til at tage hovedet under armen, hvis man klæder sig på, og lade sanserne og indskydelsen gøre arbejdet. De er garanter for, at farver, mønstre og tekstiler finder hinanden på en naturlig og ikke indstuderet måde.
Situationen er straks anderledes, hvis man ekviperer sig. Da må hovedet på igen. Tøjindkøb, ikke mindst i opstartsfasen, skal følge en plan. Man må sky impulser og pludseligt begær. Man skal lade sig binde til masten og holde kursen.
Basisgarderoben må på plads, nemlig. De ensfarvede marineblå og koksgrå kamgarnshabitter skal fylde på stangen i skabet, før man køber hørhabitten eller den toradede flannelhabit med kridtstriber.
Samme strategi bør følges, hvad angår det videre. Man begynder med de sorte oxfordsko, før man køber de brune spidse wholecuts, ligesom skuffen bør bugne af ensfarvede marineblå strømper, før de storternede strømper titter frem. Det samme gælder skjorterne. Man kommer langt i langt tid med hvide og lyseblå skjorter.
Det handler om først at få fat i de ting, som man helt sikkert bruger igen og igen. Bord og stole er mere nødvendige end udsmykning på væggen, hvis man vil have et velfungerende hjem.
At følge kursen ufravigeligt mod basisgarderoben, er også den effektive måde at lære på, tror jeg. Der er mange, der spilder tid og penge på at kaste sig ud i store tern, seler og pangfarver, før de magter opgaven, fordi de bare så gerne vil råbe hyp, alle mine heste!
Det ville gå de utålmodige sjæle bedre udi klædernes verden, hvis de lærte at beherske James Bond-dragten, før de smældede med pisken. En mørk kamgarnshabit, en hvid skjorte, et mørkt slips og et par sorte oxfordsko er ikke at kimse ad. Munderingen lyder måske let, men prøv engang. Kan man den, kan man 60-70 procent af kunsten at klæde sig.
Foto: Stiljournalen
Nydeligt, men sort slips?
SvarSletmvh.
Ha, nej, ikke til dagbrug for mit vedkommende, men til finere aftenselskab, juleaften, nytårsaften, bryllup mv., meget gerne.
SvarSletVH Torsten