I den mere formelle afdeling har vi den enradede blå blazer og toradede blå reeferjakke. De kan bruges hele året, men er på hjemmebane de varme måneder af året, især i kystnære områder. Selvom blazeren kan fremstå formel i dag, er den egentlig en uformel jakke. Vælg den eventuelt i en mellemblå farve og med brune knapper, hvis du gerne vil ned ad formalitetsstigen. Blot hold dig til en blålig jakke i første omgang, og dernæst en lysebrun. Kombinér den blå jakke med lyse bomuldsbukser og kraftige, enkle lærredsko, eller hvad du nu finder harmonisk at sætte sammen med den.
Foto: Corbis



Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Moderation af kommentarer er slået til. Find din indre gentleman frem, og undlad hån, arrogance og personangreb, som kan være så fristende, hvis man sidder alene bag tasterne.