Tweed er ikke blot tern, farveflor og rubust stof. Tweed kan også være delikat, let og raffineret.
Ingen tweed udfylder den rolle bedre end shetlandstweeden. Den væves normalt i diskrete mønstre, og mens glencheck, gunclub og de andre ternede tweed typisk er baseret på den halvgrove cheviotuld, baseres shetlandstweeden på den finere shetlandsuld. Shetlandstweeden kommer traditionelt også i en lettere vægtklasse, det vil sige 12-13 oz. pr. meter.
Jeg synes, shetlandstweed er mere gangbar end den grove ternede tweed, hvis man bor i byen. Shetlandstweed er blød og behagelig og mere underspillet. Den gør ikke blot den perfekte weekendjakke, men kan også forvandles til en jakke, der kan benyttes på mange af nutidens arbejdspladser.
Desværre er der få ægte shetlandstweed i omløb. Så da jeg fik muligheden for at erhverve mig de sidste meter af Scabals blandt kendere berømte shetlandstweed, slog jeg til ...
Se shetlandstweeden her.
Praktisk: Shetlandstweed er et jakkestof, en "jacketing", og egner sig ikke til bukser. Langt de fleste skræddere kan uden problemer sy en jakke af to meter stof.
Se hornknapperne her.
Jeg har også inkluderet en særlig blomsterversion af silkeknuderne i sortimentet til de mere romantisk anlagte.
Se de silkeknuderne her.
Dejlige artikler. Overvejer kraftigt manchetknapperne.
SvarSletOn a side note: findes der nogen danske producenter af tekstiler, der når en kvalitet, der kan bruges til skræddersyede jakkesæt?
#Mr. M
Jeg har ledt efter danske væverier, men er kun stødt på genren møbelstoffer, gardinstoffer mv. Hvis der er nogen, der er bekendt med et dansk væveri, der kan tilvejebringe habit- og jakkestoffer af høj kvalitet, vil jeg blive glædeligt overrasket.
SvarSletDet flader mig just ind, at Hvidberg må være stedet, der kan svare på spørgsmålet http://www.hvidbergstoffer.dk/profil.php
SvarSlet#Mr. M
Der er sikkert et par væverier, der siger, de kan væve habit- og jakkestoffer, ligesom man finder skræddere/syerske, der siger, de kan sy et klassisk jakkesæt efter alle kunstens regler, selvom de reelt mangler erfaringen og kompetencen. Men det ville være herligt, hvis der faktisk dukkede et væveri op. Apropos dansk håndværk mv. har jeg spottet en meget lovende profil. Hold øje med Stiljournalen den kommende tid :-)
SvarSletUh, spændende. Køber så vidt muligt kun dansk håndværk. S.N.S. strik, Breinholm taske, Randers handsker, Hammerthor undertøj, Wennerwald skrædderi etc.
SvarSlet#Mr. M