De er ikke lette at få fingrene i. Men da jeg efterhånden kender Benjamin Simonnot-Godard, er det lykkedes for mig at lokke dem ud af ham. Vi taler nærmere om hans chambray- og voileskjortestoffer, som han kun væver i beskedne mængder til venner og bekendte, fordi forretningen ligger i lommetørklæderne.
Både voile og chambray er lette lærredsvævede stoffer af hårdtspundne garner. Voile er lidt finere i garnet og lettere end chambray, der har en mere ru overflade. Begge stoffer er absolutte klassikere til forårs- og sommerskjorten, fordi de ikke klistrer og krøller så nemt som poplin i varmen, og fordi de lufter mere. Flere connaisseurer er så glade for voile- og chambrayskjortestoffer, at de benytter dem året rundt.
Skjortemageren skal normalt bruge ca. 2 meter stof til en skjorte, men må engang imellem have en halv meter ekstra, hvis kunden er en meget velvoksen herre. Er du i tvivl om stofmængden, kontakt din skjortemager, og spørg ham, hvor meget han skal bruge til en skjorte til dig.
Strømper sælges så mange steder, men virkeligt fintstrikkede lange herrestrømper i 100 procent - ikke 70, 80 eller 90 procent - merinould til jakkesættet i vintermånederne er en sjældenhed. Så jeg er vældig tilfreds med, at jeg nu kan præsentere dem i butikken.
Grunden til, jeg vil have dem i 100 procent uld, er enkel: de er mere behagelige og ældes mere elegant end dem med polyester i. Sidnævnte har det med at småkradse og danne hårde kugler i overfladen. Polyester hjælper rigtignok på strømpernes slidstyrke, men jeg giver mig ikke: uldstrømper skal være af 100 procent uld.
Se merinouldstrømperne her.
Hvem køber dog knapper? Det gør jeg og tager dem med til skrædderen, og jeg kan konstatere, der er andre i omløb med samme vane. Så jeg har lagt flere knapper i butikken, deriblandt en række klassiske frakkeknapper i horn.
Se frakkeknapperne her.

Rigtig gode tilføjelser! Har i lang tid ærgret mig over, at der ikke er nogen steder at købe kvalitets "shirtings" på nettet. Jeg håber, at du med tiden også vil udvide med klassiske, stribede varer (så jeg er fri for at vente på at Bonfanti får deres varer online). Et lille forslag: Det kunne være dejligt, hvis du skrev knappernes diameter på under oplysningerne, specielt frakkeknapperne, så man kan se om de passer til ens knaphuller :)
SvarSletBedste hilsner,
Søren
Hej Torsten
SvarSletJeg er med stor fornøjelse begyndt at læse din informative og autentiske blog. Tak for et højt fagligt niveau. Ser frem til flere tips om gode klæder og viden derom i 2012!
Thomas Westh
@ Søren: Så er størrelsen på frakkeknapperne tilføjet. God pointe.
SvarSlet@ Thomas: Det glæder mig, at Stiljournalen fornøjer. Velkommen ombord.
Mange tak Torsten. Ærgerligt at de er på hele 44 mm, det er omtrent 10mm for stort til mine knaphuller, havde ellers set frem til at peppe min frakke lidt op. Men så må jeg nok nøjes med lidt skjortestof :)
SvarSletMvh. Søren
PS: er der i øvrigt chance for at blive fyldt op af de allerede udgåede farver, eller er det et begrænset oplag efter "først til mølle-" princippet?
SvarSlet@ Søren: Jeg kan prøve at få mere hjem engang i det nye år, men jeg kan ikke love noget.
SvarSletGlimrende! Jeg har afgivet den første ordre, og håber at der med tiden vil komme flere "shirtings" af samme kvalitet -også gerne stribede og ternede.
SvarSletGodt nytår!
Søren