"Det må du altså tage penge for," sagde han til mig engang i efteråret.
"Kan du ikke set det? Du hjælper jo med at finde det helt rigtige stof, sikrer at alle detaljerne bliver rigtige og giver Undén modspil til prøverne. Det er en kæmpe gevinst for kunden!"
Jo, jeg kunne godt følge ham. Det er værdifuldt, at man som kunde har en ledsager med i forløbet, hvis ledsageren selv har lang erfaring med skræddersyede jakkesæt, hvad jeg har, og véd noget om emnet, hvad jeg i al beskedenhed gør :-)
Så jeg kontaktede Peter Undén, den eneste aktive skrædder i Danmark, der i min optik mestrer kunsten at sy et klassisk jakkesæt, og fremlagde konceptet. Han slog til og i denne uge fik vi de sidste detaljer på plads, også de pekuniære.
Konceptet går kort sagt ud på, at kunden får mig med som rådgiver bestillingsforløbet igennem - fra valg af stof og specifikation af jakkesættets detaljer over prøverne - hvis han betaler ca. 2.000 kr. ekstra for jakkesættet.
Det vil sige, at todelt jakkesæt inkl. klassisk stof kommer til at koste 19.000 kr. med mig ved siden forløbet igennem, mens et todelt jakkesæt koster ca. 17.000 kr., hvis man går alene til Peter Undén og grejer det hele på egen hånd.
Nogenlunde ligesådan hvis man kun ønsker sig en jakke: Man betaler 15.500 kr. for en jakke inkl. klassisk stof med mig, mens man ellers betaler ca. 13.500 kr., hvis man går alene til Peter Undén og selv håndterer forløbet.
Kontakt mig på 2098 9404 eller stiljournalen@gmail.com, hvis du er interesseret i et bestillingsforløb hos Peter Undén, hvor jeg er med fra start til slut.
VH
Torsten Grunwald
Foto: Hans Ole Madsen

Godt koncept.
SvarSletDesværre uden for min økonomiske rækkevidde - men kunne så absolut have brugt det, da jeg fik syet hos hr. Wennerwald.
Hr. M
Fin ide, som jeg uden tvivl kunne blive en succes, omend jeg må erkende, at jeg ville forvente, at det input du leverer også blev leveret af Undén. Anyway - yderligere kvalificeret input skader aldrig.
SvarSletJeg tænkte ærligt talt præcist det samme som nummer 2. Hvis jeg gik til Undén, ville jeg ærligt talt forvente den vejledning. At skulle betale ekstra for rådgivning falder mig lidt svært at forstå.
SvarSletNår det så er sagt, skal du da have held og lykke med konceptet.
/Jimmy
@ JimmyP & Anonym: Der er en gammel tradition inden for herreskrædderi for at tage en kompetent væbner med til selv de bedste skræddere, fordi skrædderi er en proces, der altid kan gå i den ene retning eller den anden. Konceptet her er et forsøg på at bygge videre på hin ærværdige tradition og gøre den tilgængelig for flere. Der er ingen grund til at stille sig så skeptisk an.
SvarSletVH Torsten
Man gør sig tanker om stoffer, jakkesnit, antal knapper på manchetten, buksernes højde osv. uagtet det skræddersyede jakkesæts pris er uden for økonomisk rækkevidde. Såfremt det ikke var, hylder jeg idéen om at have en rådgiver ved ens side når man skal have et jakkesæt fra skrædderen.
SvarSletSøren Bormann
Jeg synes, at det lyder som en rigtig god ide! Desværre er det dog også langt uden for min økonomiske rækkevidde, men hvis jeg havde råd til det, ville jeg helt sikkert benytte mig af det.
SvarSlet