Der var engang, da mandens garderobe gav sig selv. Han tog på kontoret i jakkesæt, skjorte og slips. Skoene var af læder og helst randsyede.
Efter 2. verdenskrig har jakkesættet været på retræte.
Hippier og 68’erer bærer en stor del af ansvaret. De brød sig ikke sig om jakkesættet. Det var konventionelt og begrænsede den frie tanke og krop. Selvrealisering og jakkesæt duede ikke sammen.
1990’ernes it-nørder har vist en beslægtet uvilje mod jakkesættet. Deres holdning har måske haft endnu større betydning for jakkesættets deroute end hippierne og 68’ernes oprør. For IT-nørderne kunne - og kan - tjene penge. Pludselig spankulerede milliardærer rundt i jeans, T-shirt og gummisko. Jakkesættets nære bånd til pengemagten sprak.
I dag har jakkesættet tabt yderligere terræn. Det er ganske vist stadig en udbredt dragt i toppolitik, internationale virksomheder, banksektoreren, centraladministrationen og i større advokat- og revisorfirmaer. Men det har flere steder fået konkurrence af en mere casual stil. På adskillige arbejdspladser er dresscoden ligefrem blevet, at man ikke bærer jakkesæt.
Det er der principielt ikke noget galt med. Klædedragten forandrer sig. Enhver sund kultur er under udvikling. Skiftet mangler bare stil. Alt for mange mænd flakker fortabt rundt i et tøjmæssigt ingenmandsland, som konfigurationen af jakkesæt, slips og skjorte har efterladt.
Nogle stiger i teenagetøjet og klæder sig i T-shirt, forvaskede jeans og gummisko. Andre forsøger at dæmpe jakkesættets formalitet ved at lægge slipset og lade skjortens en eller to øverste knapper stå åbne.
Men der er et par andre og mere elegante veje at dresse ned på, der ofte glemmes. Den ene vej hedder selvstændig sportsjakke, bukser, skjorte og slips. Den anden vej er et mønstret eller lysere jakkesæt med skjorte og slips.
Begge veje er funderet i jakkesættets fint forædlede univers. Begge veje borger for harmoni og en klar form i udtrykket, som al god stil hviler på.
Italienerne, i det mindste de midaldrende og ældre generationer, er fantastisk gode i begge genre. De lægger glad og fro den mørke habit og skifter til en lysere model eller sportsjakken, for eksempel en let tweedjakke med mønster eller en blå blazer. Men de beholder vel at mærke skjorte, slips og lædersko på.
Drop gerne det formelle jakkesæt, men slip ikke elegancen.
Foto: Stile Maschile
De burde vide bedre hos Rubinacci; en åben knap ødelægger silhuetten.
SvarSlet"Nikolaj sagde ...
SvarSletDe burde vide bedre hos Rubinacci; en åben knap ødelægger silhuetten."
Ikke forstået?
-------------------------
Måske Torsten kunne skrive lidt om det meget omstridte Solarastof som Rubinacci senior bærer her?
Enten elsker man det, eller hader det! Det er vævet halv opalt med en anden farve bagpå, oftest rødt. Englændernes oprindelige teori er at det delvist afviser solens stråler, og har derfor nydt en vis popularitet i kolonierne. Det røde skær som kan anes, er den kontroversielle del!
mvh X
Smith Woollens i London er leveringsdygtig i det originale Solaro-stof. Det er rigtignok rødt på bagsiden, hvis vi taler den lysebrune version. Teksturen er tæt og hård og minder om gabardine, synes jeg. David Graham fra SW fortalte mig, at det er djævlens svært at væve, så de råde tråde fordeler sig jævnt i stoffet. Jeg er har selv et jakkesæt undervejs i stoffet - efter lange overvejelser. Min konklusion var, at jeg faktisk vil kunne bruge i det flere måneder fra forår over sommer. Jeg håber, min teori holder i praksis :-) Jeg synes, den ældre Rubinacci viser, hvordan man kan tæmme det røde skær med bravour.
SvarSletI øvrigt er jakkernes lukkepunkt interessant at bemærke, men mest på grund af de to forskellige højder. Den ældre og stoute Rubinacci har valgt et højt lukkepunkt, der modvirker tyngden i udtrykket, mens den slanke og næsten ranglede ungersvend har valgt et lavere lukkepunkt, der tilfører tyngde.
Mere om Solaro:
http://stiljournalen.blogspot.com/2011/04/kldevarer-til-connaisseuren.html
Jeg ved ikke om hippierne skal tillægges så meget vægt. De kunne jo også finde på at klæde sig elegant i fløjlshabitter. De gjorde vel primært oprør mod den mørke habit i det, briterne kalder The Peacock Revolution. Men det er sandt at de formelle regler forsvandt.
SvarSletIdag kan man gå i et jakkesæt, der har kostet 999 kroner. Det kan næppe sidde godt. Ifølge en ældre dansk skrædder, der snart lægger saksen, så var det primært den industrielle produktion af habitter, der brød frem fra 1950erne, som sørgede for et skift i beklædningen til ham. Pludseligt behøvede man ikke længere tage til skrædderen, og når man samtidig fik råd til at rejse, så blev prioriteterne måske anderledes.
Torsten skrev: "Det er rigtignok rødt på bagsiden, hvis vi taler den lysebrune version." Findes der nogle versioner uden rødt? Hvad er vægten?
SvarSlet@ FBJ: Jeg mener også, den kommer i blålig og grønlig foruden den lysebrune/rødlige. Spørgsmålet er for mig at se, om man skal vælge den lysebrune i serge eller sildeben. Der er for og imod.
SvarSlet@ Potter: Kilderne til forandringen kan diskuteres. Helt enig med Peacock Revolutionens betydning. Jeg tror nu, den antiautoritære hippieånd har spillet en væsentlig rolle for et nyt forhold til klædedragten.
@ Torsten
SvarSletSerge, for gods sake!
mvh X
@ X: Sildeben sgu!
SvarSlet:-)