6. maj 2015

Begravelse og tøj


De fleste ved, at tøjet er sort, hvis man er til begravelse i kirken. Det er en gammel tradition. På et mere praktisk plan er et marineblåt eller koksgråt jakkesæt med hvid skjorte, sorte sko og sort slips dog mere end gangbart, medmindre der er udstukket en dresskode om en anden påklædning.

En sådan kan fx bede om det fineste dagtøj, men i mørke farver, det vil sige jaket med hvid skjorte og - i modsætning til bryllupsjaketten - sort slips og sort vest. Den praksis kommer ikke overraskende fra England.

Til den pågældende begravelse var der ingen dresskode, så Mr X stod frit for at vælge, hvad han fandt passende. Han valgte citydresset med gråsort slips og en sølvbeslået stok, da han var dårligt gående på det tidspunkt.  

Jeg har lidt betænkeligheder ved citydresset til en bryllup, da  jeg ikke kan vride den mindste glæde ud af det, konkret fx en farverig vest, hvad der usædvanligt for en dagdragt. Citydresset er traditionelt altid sort, gråt og hvidt. Det gør til gengæld, at citydresset kan passe til en begravelse. Dets alvorlige natur kommer ligesom hjem. 

Jakke og bukser er fra Mr X' skrædder, Steven Hitchcock i London.

Foto: Stiljournalen

1 kommentar:

  1. Anonym21.52

    Tør man spørge, hvor stokken stammer fra, og hvor man bør handle disse?
    Kan jeg ane en anden farve brystkantning på den sorte vest? (lidt ligesom på hans to hør-sæt som blev beskrevet for et par år siden: http://stiljournalen.blogspot.dk/2013/06/elegant-sommer-i-hrlrred.html )
    Hvilke andre typer dresscode kan blive udstukket (udover fineste dagstøj), og hvad er alternativet? Et mørkt jakkesæt er vel udgangspunkt, hvis ikke man er så heldig at eje et så nydeligt skåret citydress som Mr. X her viser.
    Mvh.
    JS

    SvarSlet

Moderation af kommentarer er slået til. Find din indre gentleman frem, og undlad hån, arrogance og personangreb, som kan være så fristende, hvis man sidder alene bag tasterne.